11. oktober 2007
Endnu ikke afholdt.
Bliver lagt ind, når turen har fundet sted.
onsdag den 3. oktober 2007
Gejlund Bakker og Pukkeldammen
9. august 2007
Parker bilen ved Pøt Mølle eller ved den åbne plads først på Kragelundvej.
Gå mod nord ad vejen der følger dalsiden (Hammel tunneldal).
Gå over dyreristen og læg mærke til reglerne for vildsvinene i dette skovafsnit.
Følg vejen 400 m.
Efter den nyplantede egeskov til højre (mod øste) følger en egeskoven fra 1949.
Til venstre (mod vest) omkranset af rødgraner tomten, hvor Frijsenborgs malkehuset lå. Her blev køerne malket, når de gik ude i engene. Det var lettere at flytte malkepersonalet end at drive køerne den lange vej tilbage til Frijsenborg.
Til højre (mod øst) er der ved "malkehuset" to veje. Vælg den nordligste.
Vi følger nu bækken (på højre side) som kommer oppe fra Pukkeldammen. Det nederste stykke omkring vandløbet er eg fra 1944. Længere oppe afløses egetræerne af ask fra 1943.
Arealet til venstre er det fredede skovafsnit af Gejlund Bakker.
Gejlund Bakker
Inger Wedell (f. Inger Dorte komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs) arvede Frisenborg efter sin far Mogens Frijs i 1923. Hun var i 1906 blevet gift med ejeren af Wedelsborg lensgreve Wedell.
En gang i 50-erne fredede Inger Wedel Gejlund Bakker, der den gang var et græsningsoverdrev med mange enebær. Det siges på skovkontoret (skovrider Anders E. Bilesskov), at skovrideren og skovfogeden har adgangsforbud, men det skal nok forstås på den måde at arealet er overladt til naturens egne kræfter. Enebærrene fra overdrevstiden er ved at tabe i konkurrencen med de andre træer.
Pukkeldam
Pukkeldammen er en kunstig sø dannet ved at bygge en dæmning tværs over dalen. Pukkeldammen er ikke på kortene før 1900.
Vildsvinene bliver fodret ved Pukkeldammen, så hvis man går stilfærdigt frem er der måske mulighed for at iagttage vildsvinene, når de sole sig på søens nordside. Denne del af skoven bærer tydelig præg af vildsvinenes aktivitet. Kik efter grisenes sølehuller og bemærk at træstammerne ved søen er blevet jordbrune af svinenes gnuppen op ad stammerne.
De store bøge på skrænten mod nord er fra 1819.
Lidt længere fremme er der lettere mulighed for at komme op på ryggen af bakken. Her oppe åbenbare en troldeagtig del af skoven sig med krogede gamle bøgetræer, svampeangrebne træer med spættehuller, væltede kæmper - et sand virvar af natur overladt til naturens egne kræfter.
I virvaret af væltede træer vildsvine stier dukker en gammel hulvej som fra øst finder vej på ryggens nordside. Vi kan finde denne hulvej på gamle kort tilbage fra midten af 1800-tallet. Vejen kommmer oppe fra gården Gejlund og når til til engene i dalen. At vejen har været brugt viser æbletræet som er skudt op langs hulvejen og som nu vokser i den fredede skov.
Lis Lolholm, Grønhøj fortæller, at da hun som ung pige var ansat på Frijsenborg, var ture til Gejlund bakker en yndet udflugt, og udsigten over dalen var flot. I dag er udsigten forsvundet og enebær vegetationen er skygget ud af den trævækst, der nu er vokset op.
Parker bilen ved Pøt Mølle eller ved den åbne plads først på Kragelundvej.
Gå mod nord ad vejen der følger dalsiden (Hammel tunneldal).
Gå over dyreristen og læg mærke til reglerne for vildsvinene i dette skovafsnit.
Følg vejen 400 m.
Efter den nyplantede egeskov til højre (mod øste) følger en egeskoven fra 1949.
Til venstre (mod vest) omkranset af rødgraner tomten, hvor Frijsenborgs malkehuset lå. Her blev køerne malket, når de gik ude i engene. Det var lettere at flytte malkepersonalet end at drive køerne den lange vej tilbage til Frijsenborg.
Til højre (mod øst) er der ved "malkehuset" to veje. Vælg den nordligste.
Vi følger nu bækken (på højre side) som kommer oppe fra Pukkeldammen. Det nederste stykke omkring vandløbet er eg fra 1944. Længere oppe afløses egetræerne af ask fra 1943.
Arealet til venstre er det fredede skovafsnit af Gejlund Bakker.
Gejlund Bakker
Inger Wedell (f. Inger Dorte komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs) arvede Frisenborg efter sin far Mogens Frijs i 1923. Hun var i 1906 blevet gift med ejeren af Wedelsborg lensgreve Wedell.
En gang i 50-erne fredede Inger Wedel Gejlund Bakker, der den gang var et græsningsoverdrev med mange enebær. Det siges på skovkontoret (skovrider Anders E. Bilesskov), at skovrideren og skovfogeden har adgangsforbud, men det skal nok forstås på den måde at arealet er overladt til naturens egne kræfter. Enebærrene fra overdrevstiden er ved at tabe i konkurrencen med de andre træer.
Pukkeldam
Pukkeldammen er en kunstig sø dannet ved at bygge en dæmning tværs over dalen. Pukkeldammen er ikke på kortene før 1900.
Vildsvinene bliver fodret ved Pukkeldammen, så hvis man går stilfærdigt frem er der måske mulighed for at iagttage vildsvinene, når de sole sig på søens nordside. Denne del af skoven bærer tydelig præg af vildsvinenes aktivitet. Kik efter grisenes sølehuller og bemærk at træstammerne ved søen er blevet jordbrune af svinenes gnuppen op ad stammerne.
De store bøge på skrænten mod nord er fra 1819.
Lidt længere fremme er der lettere mulighed for at komme op på ryggen af bakken. Her oppe åbenbare en troldeagtig del af skoven sig med krogede gamle bøgetræer, svampeangrebne træer med spættehuller, væltede kæmper - et sand virvar af natur overladt til naturens egne kræfter.
I virvaret af væltede træer vildsvine stier dukker en gammel hulvej som fra øst finder vej på ryggens nordside. Vi kan finde denne hulvej på gamle kort tilbage fra midten af 1800-tallet. Vejen kommmer oppe fra gården Gejlund og når til til engene i dalen. At vejen har været brugt viser æbletræet som er skudt op langs hulvejen og som nu vokser i den fredede skov.
Lis Lolholm, Grønhøj fortæller, at da hun som ung pige var ansat på Frijsenborg, var ture til Gejlund bakker en yndet udflugt, og udsigten over dalen var flot. I dag er udsigten forsvundet og enebær vegetationen er skygget ud af den trævækst, der nu er vokset op.
Abonner på:
Opslag (Atom)